FORMÅLET MED
DEMONSTRATIONSFLYVNINGEN

Formålet med demonstrationsflyvningen var at give lokalbefolkningen omkring Flyvestation Skrydstrup mulighed for selv at høre, hvordan et F-35 kampfly lyder sammenlignet med et F-16 kampfly. Flyvningen blev planlagt efter ønske udtrykt af lokalbefolkningen under tidligere borgermøder.

Demonstrationsflyvningen havde ikke indflydelse på flystøjsberegninger forud for Anlægsloven eller eventuelle kompensationsmodeller. Formålet var at give borgerne mulighed for at opleve støjen fra et F-35 kampfly, og dermed var der ikke tale om en videnskabelig undersøgelse, der kan danne grundlag for arbejde med Anlægsloven eller eventuelle kompensationsmodeller.